sidens top
Nisse der strikker
Nisse der sover

Lav fødder til din dukke

Du starter med en flad trekantet klump fimoler af længde som hovedets højde (dukkens hoved). Sæt der ovenpå en tyk pølse som ben ca. ¼ underbenslængde. Læg en pølse lidt indenfor midten på foden som vrist og en lille pølse på hver side af benet som knyst.

Udglat overgangene mellem de enkelte stumper og lav til sidst en optrykning af den indvendige side af fodens underside som svang.

Lav nu 4 indsnit til tæer. Husk, at storetåen skal være noget tykkere end de 4 andre.

Adskil forsigtigt tæerne og gør dem runde. Lav som på fingrene 'negle' med en smal flad pind. Slut af med at lave hul i toppen af benstumpen til fastgørelse til figurtråden på samme måde, som du gjorde med hænderne.

Lav på samme måde den anden fod, men husk at lave den spejlvendt af den første - højre og venstre fod.

Det kan være en sjov effekt, hvis du lader storetåen på den ene eller begge fødder stritte mere eller mindre opad.

Hvis fødderne skal kunne ses fra undersiden - f.eks. en trold, der ligger og snorker - skal du huske at få lavet furen mellem fodballe og tæer.

'Bagning' sker som med hovedet og hænderne ved 130° i 20 minutter - men vent indtil du også har lavet hoved, hænder og eventuelt hale.

Tilbage til sidens top
Valid HTML og CSS / Copyright © Majbrit Ginnerskov juni 2001