Et udvalg af modellerpinde er nyttige, når detaljer i ansigt, fingre og tæer skal udformes.
Du skal bruge en god bidetang, når du skal klippe figurtråd til krop, arme og ben. En bindetang er velegnet, men en kraftig skævbider kan også bruges.
En god skarp kniv - hobbykniv eller skalpel - er uundværlig.
Når du skal til at male dukken, skal du naturligvis bruge nogle fine pensler.
Til at samle de enkelte dele kan du bruge en limpistol.
En saks er absolut nødvendig, når du skal til at lave tøj til dukken. Ligeledes skal du bruge nål og tråd - eller en symaskine.
En lineal eller et målebånd, så du kan få de forskellige enkeltdele tilpasset hinanden i størrelsen.
En tilspidset pind, ca. 8mm. tyk og 10-12 cm. lang, til at holde i, når du former dukkens ansigt. Plus en klods eller stump bræt med et hul til at parkere pinden i, når du ikke arbejder på hovedet.